Bliv medlem
Hvis du vil med os ud at cykle, så er du meget velkommen!
Du melder dig ind ved at finde det hold du gerne vil med på i Holdoversigten - brug Find dit hold siden for at hjælp til at finde det rigtige hold for dig. Udfyld tilmeldingsformularen - den er altid nederst på holdsiden. Du vil blive kontaktet af en holdleder fra det pågældende hold i løbet af et par uger for at aftale nærmere. Husk vi er en forening af frivillige, så hører du ikke tilbage, så brug "Kontakt os" her på siden. Du er velkommen til at køre med et par gange inden du betaler kontingent.
Da alle træninger foregår som ture anbefaler vi, at du kan køre mindst 10 km og har afprøvet din cykel på lette MTB spor for eksempel det blå spor i Vesterskoven. Vi kører i halvanden til to timer til hver træning, så husk din drikkedunk.
Brug af hjelm er obligatorisk
Sommersæsonen er fra april til efterårsferien i oktober. Her kører holdene deres foretrukne kombination af lange og korte ture og fokus på teknik, hygge og/eller fart. Se mere under hvert enkelt hold.
Vintersæsonen er fra midt oktober til marts. Træningen foregår ofte i mørke og derfor er lygte på hjelm og/eller styret påkrævet. Vi kører primært ture uden for mange stop og uden decideret tekniktræning for ikke at blive kolde.
Flere af holdene kører på nedsat blus hen over vinteren, og derfor er optaget af medlemmer minimalt i denne sæson. Er du nybegynder, anbefaler vi at du starter hos os i løbet af sommersæsonen.
Den bedste måde at undgå uheld og ulykker på er at have "styr på cyklen" - derfor øver vi teknik og kørefærdigheder på at alle hold.
Er du så uheldig at komme til skade mens du kører med os i MTBK Silkeborg, er det som udgangspunkt din egen ulykkesforsikring, der skal dække. Tjek derfor om din ulykkesforsikring dækker MTB relaterede uheld/ulykker.
Kontingent er på 400,- kr/år for voksne og børn.
Kontingentåret løber fra 1. april til 31. marts. Kontingentet er det samme uanset hvornår på året, du melder dig ind. Du opkræves kontingent i forbindelse med indmeldelsen, og årlig opkrævning udsendes typisk i april måned. Dog skal du dog ikke betale nyt kontingent i april, hvis du indmelder dig i marts.
Som medlem af MTBK Silkeborg får du adgang til alle klubbens træninger, fællesarrangementer og medlemsaktiviteter som f.eks. tekniktræninger, interne cups og klubture. Du får mulighed til at købe klubtøj til en favorabel pris, adgang til rabataftaler og mulighed for at købe en løbslicens til DCU løb, hvis du er interesseret i det.