Find dit hold (oprindelig)

Find det rigtige hold for dig

Før du kan finde det hold, der passer dig bedst, skal du vide lidt om mountainbike spor. Alle MTB spor i Danmark er gradueret ens, så uanset om du køre her i Søhøjlandet, i Nordsjælland, i Sønderjylland eller et andet sted, er sværhedsgraden den samme inden for de enkelte farver. I MTBK-Silkeborg kører vi typisk på disse spor.

Meget let rute for alle på MTB. Sporet består af grusveje og brede grusstier.
Relativ flad med moderater stigninger.
Let rute for MTB-ryttere med grundlæggende færdigheder. Sporet består af grusveje og singletracks.
Der er moderate stigninger, men kan omfatte korte stejle strækninger.
Belægningen kan være løs, mudret, ujævn med mindre rødder og sten.
Middel rute for den øvede MTB-rytter. Sporet består af udfordrende op- og nedkørsler.
Forvent drops, huller, større rødder og sten, snævre passager og singletracks.
Alle forhindringer kan køres med fuld jordkontakt ved lav hastighed.
Svær rute for ekspert-rytteren. Sporet består af stejle og meget udfordrende op- og nedkørsler.
Forvent større drops, hop, huller, rødder og sten med intense passager og singletracks.
Ikke alle forhindringer kan køres med fuld jordkontakt.

Tempo

Antallet af cykler viser hvor hurtigt holdet generelt kører på en skala fra 1 til 5. Tempoet skal også ses i forhold til hvilken type spor holdet kører.

Teknik: 

Antallet af "ned ad cykler" angiver hvilket teknisk niveau der kræves for at køre med på holdet, på en skala fra 1 til 5. Det teknisk niveau skal også ses i forhold til hvilken type spor og tempo holdet kører.

Du kan "måle" holdene mod hinanden ud fra denne grafik, så kan du se hvilket hold der passer til dig. Eksemplet her er et hold, der kører i middeltempo og har godt styr på teknikken i forhold til blå og røde spor.

Holdtyper

  • Touring, Spor & teknik, og Motion & teknik hold har fokus på XC (cross country) i moderat tempo. Motionsholdene lægger desuden vægt på teknisk træning og udvikling
  • Sport hold har fokus på XC (cross country) i højere tempo, på basis af en god teknisk kunnen
  • Enduro/Trail hold har fokus på nedkørsler og tekniske udfordringer
  • Gravel og Børne- og Ungdomshold er i kategorier for sig
  • Læs også beskrivelsen under hver enkelt hold

For alle hold gælder

  • Træning er som udgangspunkt tirsdag og torsdag kl. 18-20, og nogle hold kører også i weekenden. Kidz og Ungdom træner onsdag og søndag. Se detaljer for alle hold under Klubkalenderen
  • Sommersæsonen er fra april til efterårsferien i oktober. Her kører holdene deres foretrukne kombination af lange og korte ture og fokus på teknik, hygge og/eller fart.
  • Vintersæsonen er fra midt oktober til marts, hvor flere hold fortsætter træningen, dog i nogle tilfælde på nedsat blus. Træningen foregår ofte i mørke og derfor er lygte på hjelm og/eller styret påkrævet. Vi kører primært ture uden for mange stop og uden decideret tekniktræning for ikke at blive kolde
  • Vores motto er ”Alle med ud og alle med hjem”. Vi følges ad på holdene, og man husker at takke af inden man kører hver til sit

Bemærk

  • Vi anbefaler at du har cyklet selv i forvejen og gjort dig fortrolig med din cykel og det at cykle i skoven
  • Som nybegynder vil du typisk blive anbefalet et af vores Allround hold
  • Efterhånden som du udvikler dig, kan du rykke videre til et af de andre hold
  • Har du kørt tidligere, kan du også starte direkte på et af vores andre hold efter aftale med holdlederen.

Holdoversigt 

Klik på holdnavnet og læs mere om hvad du kan forvente af netop det hold.

Kategori

Hold

Spor 

Teknik


Tempo

Typisk distance

til træning

Allround/XC

Touring

Grøn/blå

2

1

10-20 km

Spor & teknik

Grøn/blå/rød

3

2

15-20 km

Motion & teknik

Grøn/blå/rød

4

3

20-25 km

Sport 2

Grøn/blå/rød

4

4

30-40 km

Sport 1

Grøn/blå/rød

4

5

40-50 km

Enduro/Trail

Endurotøser m/k

Grøn/blå/rød/sort

5

2

10-20 km

Trail

Grøn/blå/rød/sort

5

3

10-20 km

E-enduro

Grøn/blå/rød/sort

5

4

20-40 km

Gravel

Gravel

Grøn

2

3

40-60 km

Børn & ungdom

Kidz

Grøn/blå/rød

*

*

Ungdom

Grøn/blå/rød/sort

*

*

* Kidz og Ungdom tilpasser niveauet til deltagerne, som også udvikler sig meget i løbet af sæsonen