Min indsats og resultater havde ikke levet op til mine ambitioner for sæsonen forud for SRAMLiga #5 i Vejle. Det skal siges, at jeg aldrig har været istand til at sætte målsætninger, der har været bare tæt ved jordnære, til stor frustration for tidligere trænere. Men den sidste måned har alligevel budt på et par succeser, da formkurven øjensynligt er stedet hurtigere end Simon Andreassen på muren til DM i Silkeborg. Dette skyldes, at jeg har kørt flere løb de sidste 2 måneder, end jeg har kørt siden januar; løbstræning er bare bedst J
Med disse små succeser og Himmebjergshøj motivation, havde jeg en fornemmelse af, at Vejle ville blive et fedt løb og at Manuel Fumic også var at finde på startlinjen, gjorde det kun federe.
Jeg fik varmet godt op på vejen ude foran Vejle Idrætshøjskole, som på begge sider havde en fornuftig stigning. Der blev derfor kørt en masse bakkespurter med min lillebror og min evige konkurrent, Jesper Trans, fra Morsø CK. Vi overhalede faktisk Fumic på et af vores opvarmningsintervaller og følte os derfor alle super klar til løbet.


Starten gik og jeg kom en smule bedre fra start end jeg plejer. Starter er bestemt ikke en af mine forcer. Jeg fik derfor holdt mig fint midt i feltet; omkring en 27. plads. Desværre havde den lange seedingsproces, som DCU er kendt for, haft den vante effekt på mine ben, som derfor føltes ligeså slatne og gummiagtige som en Rochshox SID gaffel fra før 2010, har man ikke prøvet sådan en, vil jeg heller ikke anbefalde det.
Jeg valgte derfor strategien om at køre konkurrenterne langsomt ind, istedet for at prøve at hente dem på de første par omgang. Det gik glimrende lige fra starten. Begge de to Team Flammen ryttere, der havde lagt sig foran mig, ’valgte’ at styrte, hvorefter jeg aldrig så dem igen og jeg fik allerede på første omgang kørt mig op på en 24. plads. Jeg ’valgte’ dog også selv at tage en tur i gruset. Jeg havde nok en smule mere fart på vej ned i en dyb rande end man burde. Jeg kom dog hurtigt på cyklen igen og fortsatte mit jævne tempo.
Der skete ikke meget de næste tre omgange. Jeg holdte konkurrenter bag mig og kunne stille og roligt få den gode fornemmelse tilbage i benene, hvilket også betød, at jeg langsomt, men sikkert, kørte mig ind på gruppen foran. På femte omgang af seks hentede jeg gruppen og tempoet i gruppen steg en smule. Jeg tror ikke de var helt tilfredse med at have tabt fangelegen. Hurtigt faldt to mand af gruppen, inklusivt en tysker. Det er altid en fornøjelse at slå ryttere, der er kommet langvejs fra. Kald mig bare skadesfro ;)
På sjette omgang satte jeg et lille angreb ind og fik hurtigt et hul til de to tilbageværende ryttere i gruppen, Kjetil fra Varde og Snorre fra Team Sponz. Men som de fleste andre mænd, er multitasking en svær opgave og jeg kunne derfor ikke både glæde mig over succesen og fortsat køre på cykel. Jeg styrtede derfor yderligere to gange, hvor Kjetil og Snorre hentede mig ved det første og kørte fra mig på det andet.
Jeg sluttede løbet som nr. 22 og KUN 12 minutter efter Fumic og uden at blive taget ud af 80% reglen, hvilket jeg overordnet er godt tilfreds med.
Vigtigst af det hele er, at jeg med dette resultat ender på en samlet 18. plads i SRAMLigaen med 186 point, hvilket er hele 78 point og 20 pladseringer bedre end bettebror, Morten Qvortrup. Det betyder, at i år er det min tur til at nyde en Hjejlevaffel på hans regning og uden han selv må købe en :)

Til slut vil jeg takke mange gange for den kæmpestore opbakning jeg fik til løbet i Vejle. Det var fedt at opleve så mange vikinger, der heppede af en fra sidelinjen og så endda med megafon :) Det var en helt enorm hjælp derude og vildt fedt at blive båret rundt på sporet på den måde.  Jeg kan derfor kun opfordre endnu flere fra klubben til, at køre disse løb og komme ud og være en del af stemningen til dem :)

Vi ses på sporet!
/Simon Qvortrup

Jeg har lidt for mange gange stået til en generalforsamling, eller et årsmøde og efterspurgt løbsberetninger til at lade den her gå forbi

I weekenden (3. Oktober) var jeg et smut i Slettestrand for at køre dette års udgave af Slettestrand Ultra. Et løb der for mange ikke er ret kendt, men som burde ligge højt på alle ryttere med eventyr i blodets Bucket list. 

Læs mere: Slettestrand Ultra - it's not a race it's an adventure...

Så blev det første DCU løb i år, kørt. Hele herligheden foregik i Vejle, hvor de ligesom Silkeborg har en masse dejlige højdemeter at byde på, og nedkørsler hvor tungen skal holdes lige i munden. 
Vejle havde genbrugt ruten fra tidligere liga løb, hvor der var lavet lidt ændringer pga. fællede træer. 
Bla. Morten Buus, og Kristian Terkelsen havde deres debut som licensrytter på MTB, og jeg tror de nød hver en højde meter.

Helle Haugaard Jessen, fik hevet første pladsen hjem i Dame A. Efter hun måtte kæmpe med en punktering på det ene dæk, og måtte sætte efter Lisette Rosenbeck. 

Morten Q. Havde sin debut som Herre A Rytter, og fik hentet en flot 15 plads hjem.

Ulrik Broge fik en flot 4 plads i Herre B. Thomas Schermer en 6 plads. Simon Rytoft en 11 plads.

Kenni var klubbens hurtigste i Herre C og sluttede på en flot 16 plads.

Dette var blot nogle af resultaterne fra dagens DCU løb i Vejle. Øvrige resultater kan ses her: Link
H
vor vi i alt var ca. 12 Ryttere afsted.

Næste weekend står den på første afdeling af SRAM Ligaen og køres i Viborg. Der bliver feltet hårdere, da dette er et UCI løb, og dermed Point at hente til bla. OL Så der stiller mange udenlandske rytter også til start.
Så har man lyst, er dette løb bestemt et besøg værd. Hvor man kan se Eliten køre MTB.

Program og info kan findes på MTBLiga.dk

Tak for en god dag i Vejle.  

Nové Mesto World Cup 2015

Med opsamling af UCI point i SRAM LIGAEN 2014 havde jeg i år mulighed for at køre med i en World Cup. 

Lisette Rosenbech fra Team Webike DMK havde lige som jeg lyst til at prøve kræfter på den internationale scene. Jeg fulgtes med Lisette og hendes kæreste Helgi Olsen, DMK til Tjekkiet, hvor vi mødtes med det danske U23 landshold.
Vi ankom til Nové Mesto fredag eftermiddag, hvor vi fik set herrerne træne på ruten og tjekkede et par af Cannondale rytternes linjevalg på Rockgarden. Vi var I det hele taget noget imponeret over det setup der mødte os og alle de professionelle ryttere.
Stævnepladsen var allerede fyldt med teamtelte og reklamer fra alverdens cykelmærker - festen var allerede igang! Efter herrernes officielle fredags træning prøvede vi ruten og hold nu op hvor var den kompakt, teknisk og vild!
Med hjælp fra Helgi kom vi ruten igennem og var helt høje af adrenalin over at have kørt en World cup rute - fedt!

Lørdag kørte vi en enkelt omgang på ruten og havde fokus på nogle tekniske steder. Efter vores træning så vi

Læs mere: Løbsberetning Nové Mesto World Cup 2015

Som tidligere annonceret på hjemmesiden, har Helle Haugaard Jessen været på eventyr i Spanien.

Andalucia Bike Race 2015
Hvor hun dannede makkerpar med Malene Degn.
Helle har skrevet løbsberetninger på hendes Facebook profil, som jeg har fået lov til at poste her på hjemmesiden, så dem uden Facebook også har mulighed for at få lidt af stemningen fra Andalucia.

Udover løbsberetningen, kan du gå forbi Andalucia Youtube kanal, hvor der er video fra etaperne, bestemt et besøg værd, hvor man måske kan fornemme lidt af stemningen og terrænet. 
Andalucia - Youtube

Tryk på Læs mere for at se beretningerne. God læsning - Og velkommen hjem til det kolde norden igen Helle.  
Det har været fedt at følge jer alle i jagten på UCI point.

Læs mere: Løbsberetning - Andalucia Bike Race 2015

Side 1 ud af 7