Så er der MTB fest!

Festen vil blive afviklet søndag d. 26 februar kl. 10.00
Der vil både være unge og ældre deltagere, nogle er med for første gang, andre er det ren rutine.
Det plejer at være en hyggelig en af slagsen, som giver smil på læben hos mange, høj puls til andre, og de heldige får måske begge dele?

For at vi som klub kan holde denne fest, har vi brug for lidt ekstra hænder/måske nye hænder?
For at gøre opgaverne nemmere, og smilet kan holdes højt hele festen igennem.

Der er selvfølgelig tale om den lokale MTB Vintercup, som klubben skal afvikle en afdeling af.
Løbet giver udover en masse glade deltagere, også nogle penge til klubkassen.

Vintercup´en er en motionscup, og kan dermed køres af alle som har en MTB eller lign. Det kræver ikke licens, og man kan altid se om man kan kører fra naboen, kæresten eller andre. Så bred endelig budskabet, både med deltagelse, men så sandelig også hvis der kan tilsidesættes et par timer til at hjælpe.
Link til cuppen.
F
esten bliver i Vesterskoven, med start/Mål på modsatte side af Kurbadet.


Hvis I kunne tænke jer at bidrage, med godt humør, klubånd, og sammen få denne dag til at blive en god en af slagsen.
Så må I gerne byde ind, hvis I kan hjælpe: Klik på linket til tråden.

Fortsat god aften derude.....